HapsNordic
Ideen om HAPS NORDIC og en genanvendelig madpose opstod på en mors rejse til Asien med sin familie under barsel. Barnet var 9 måneder gammel og skulle spise små måltider konstant. Jeg ville gerne bare have en god gang solid, billig og mættende havregrød med på tur, uden ske, grisseri og en masse emballagespild og det startede tankerne omkring at designe en lækker genopfyldelig madpose. Kvinden bag Haps Nordic er uddannet tekstildesigner og har i mange år arbejdet i modebranchen med tekstil- og grafisk design, hvormed en naturlig interesse for æstetik og design har gjort det vigtigt, at HAPS NORDICs produkt og univers skulle være æstetisk, enkelt og tiltalende især for os forældre. |